Solbærrom

 

Hvis man tyder opskriften i bogen, kan man se at han sluttede med at klare den med æggehvide. Jeg er af den holdning, at bundfældning og filtrering er tilstrækkeligt.

Det kære barn havde samlet ca. ½ kilo, så det passer godt og vel til en normal flaske rom.
Man kan bare skalere, men jeg vil ikke nøjes med at bruge så lidt krydderi som lineær skalering ville give. Det må godt smage af noget. 3 nelliker, ½ stang vanille og en kanelstang vil nok være passende. Jeg vil også bruge hel eller delvis rørsukker, men så skal der bruges lidt mindre, da det har en tendens til at blive sødere.

Den praktiske udførelse:
Start med at fryse bærrene, det får mere saft til at trække ud.
Så skal de frosne bær over i en passende krukke, og overhældes med rommen.
 
 

Sæt en mærkat på krukken, ellers glemmer man bare hvor meget der røg i
 

Så skal den bare stå et roligt sted i 2-3 uger.

Fortsættelse følger.
 

Efter tre uger bandt jeg 3 nelliker, ½ stang vanilje og en kanelstang fast på et stykke bomuldsgarn, og smed dem i krukken.


De lå i en uges tid før jeg filtrerede gennem et stykke lærred (det tager tid, det slimede snask inden i solbærrene stopper filteret. Viskestykket blev overraskende nok næsten normalt efter vask!).
 

Solbærrene blev der lavet syltetøj af sammen med 300g rørsukker (varme forsigtigt, ikke koge!). Det er fantastisk til pandekager og stinkende brieoste! Lige til underkanten af kogning og stå der og hygge sig et stykke tid, og så på atamon - skyllede glas.

Da det var en tynd rom, brugte jeg ikke den foreskrevne vandmængde, men smed 300g rørsukker i en lille gryde, satte varme på og opløste i et minimum af vand. Da det var kølet ned igen, rørte jeg "siruppen" ud i rommen.

Resultat: Lidt mere end en halv liter solbærrom og et glas god syltetøj.
 

Rommen blev hældt på en pænere flaske og opbevaret i køleskab. Den har jeg stadig noget af (juni 2011). Syltetøjet blev spist rasende hurtigt.
Jeg tror jeg vil optimere opskriften i retning af "biproduktet" i stedet for rommen.